Lyt til musik

Så kan man endelig høre musik her på siden. Gå ind på “lyt til musik” i sidemenuen.

Der finder du nye indspilninger af Maki Ishiis “Black Intention” og Uccelinis Sonata Nona.

God fornøjelse:-)

De første tidlige musikere er udklækket

Så er 14 dages eksamensræs endelig overstået.

Jeg spillede selv to prøver: 31. maj i København, min fjerdeårsprøve fra DKDM og 1. juni i Stockholm, min årsprøve fra Kungliga Musikhögskolan. Begge prøver blev bedømt til højeste karakter:-)

Efter jeg lettet kunne konstatere at jeg vel har en slags sommerferie, i hvert fald fra studiet, deltog jeg i de første kandidateksaminer i tidlig musik fra DKDM. Den første årgang af cand. tidlig musik er sprunget ud. Gunnhild Tønder, cembalo, Jennifer Dill, travers og Hanna Englund, barokcello har afsluttet sine studier med festlige koncerter igår den 13. juni.

Eksamen! Eksamen!

Så skal jeg skynde mig at gøre lidt reklame for min egen 4. års prøve som ligger den 31. maj kl 14.20 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i Festsalen. Jeg vil blive utrolig glad for at se så mange som muligt!

Programmet: Maki Ishii: Black Intention, Marco Uccelini: Sonata Nona samt dele af: Pietro Castrucci: Sonate i d-mol, Antonio Vivaldi: Koncert i c-mol og Pierre Phillidor: Cinquième Suitte.

Det er gratis og mere en velkomment at komme:-)

To koncerter i Skt. Thomas Kirke

Igår var der koncert i skt. Thomas kirke. Jeg og consort holdet fra DKDM dragede afstede mod Frederiksberg med fløjter, cembalo og sågar en tam-tam. Koncerten var meget afvekslende – en god blanding. Jeg spillede Uccelini Sonata Nona med Gunnhild Tønder på cembalo – tidlig italiensk barok. Og så spillede jeg Black Intention af Maki Ishii til hvilken tam-tam’en blev anvendt. Desuden spillede vi Hirose, Selma etc.

Næste mandag den 21. kl. 20.00 skal jeg igen til Skt. Thomas kirke på Rolighedsvej, Frederiksberg og spille. Denne gang bliver det i samarbejde med den snarligt færdig uddannede tidlige musik klasse. Vi spiller godbidder fra deres eksaminsprogrammer, f.eks. Bach triosonate i G-dur og Castrucci sonate i d-mol.
Koncerten er gratis.

Vivaldi på konservatoriet

Så er onsdagskoncerten vel overstået og næste koncert bliver på mandag den 26. marts kl. 20.00 i Koncertsalen på konservatoriet i København.
Det bliver en festlig aften hvor alle seks blokfløjtestuderende på DKDM spiller hver deres solokoncert af Vivaldi med strygeensemble akkompagnement. Jeg skal spille den flotte c-mol koncert. Koncerten er gratis.