To koncerter i Skt. Thomas Kirke

Igår var der koncert i skt. Thomas kirke. Jeg og consort holdet fra DKDM dragede afstede mod Frederiksberg med fløjter, cembalo og sågar en tam-tam. Koncerten var meget afvekslende – en god blanding. Jeg spillede Uccelini Sonata Nona med Gunnhild Tønder på cembalo – tidlig italiensk barok. Og så spillede jeg Black Intention af Maki Ishii til hvilken tam-tam’en blev anvendt. Desuden spillede vi Hirose, Selma etc.

Næste mandag den 21. kl. 20.00 skal jeg igen til Skt. Thomas kirke på Rolighedsvej, Frederiksberg og spille. Denne gang bliver det i samarbejde med den snarligt færdig uddannede tidlige musik klasse. Vi spiller godbidder fra deres eksaminsprogrammer, f.eks. Bach triosonate i G-dur og Castrucci sonate i d-mol.
Koncerten er gratis.

Vivaldi på konservatoriet

Så er onsdagskoncerten vel overstået og næste koncert bliver på mandag den 26. marts kl. 20.00 i Koncertsalen på konservatoriet i København.
Det bliver en festlig aften hvor alle seks blokfløjtestuderende på DKDM spiller hver deres solokoncert af Vivaldi med strygeensemble akkompagnement. Jeg skal spille den flotte c-mol koncert. Koncerten er gratis.

Mere video

Koncerten den 4. februar i Taastrup Nykirke gik rigtig godt. Det var en meget fin kirke og en meget intim stemning. Efter koncerten var der en lille udskænkning og der fik vi mulighed for at tale med publikummet. Vi fik optaget en lille video, så dem der sad hjemme og så håndbold
får nu chancen for at opleve lidt af koncerten. Det er fra det sidste nummer en triosonate af Vivaldi i g-mol:

[MEDIA=3]

Vi skal i radioen

Birgitte Parsig, gambe, Gunnhild Tønder, cembalo og jeg spiller en af DKDMs onsdagskoncerter den 21. marts kl 17.00 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København. Koncerten bliver optaget af P2 og dele af den vil senere blive sendt i programmet “Unge spiller klassisk”.

Birgitte, Gunnhild og mig

Programmet bliver musik fra barokkens Frankrig der opstod i og omkring miljøet i Solkongens Versailles. Det er en meget følsom musik komponeret af blandt andre Pierre Phillidor, Marin Marais og Jean-Philippe Rameau. Koncerten er gratis.