Arkiv for 2008

JUL JUL JUL

onsdag, 10. december 2008

Så er det jul igen og koncertkalenderen bugner af Messiaser og juleoratorier. For min del bliver det to hyggelige koncerter i næste uge sammen med de andre blokfløjtestuderende fra Odense og Esbjerg. På søndag spiller vi til CHMs julekoncert i Hans Egede kirke på Østerbro i København og på onsdag gentages koncerten i Odense på konservatoriet. Programmet bliver consortmusik fra omkring Christian den 4.s tid.

Center for Historisk Musik (CHM) deler sammen med MUSA (der har hovedsæde i Århus) funktionen af at være Danmarks forening for tidlig musik. Dette efterår er jeg blevet medlem af bestyrelsen og er også blevet valgt til næstformand. Vi arbejder for at fremme tidlig musik i Danmark gennem at afholde koncerter og via udgivelsen af medlemsbladet “Custos” der bringer artikler og nyheder om tidlig musik.

På søndag er det så CHMs årlige julekoncert hvor koncertgængerne forkæles med skøn musik, glögg og æbleskiver:-) Det er gratis for foreningens medlemmer, ellers 50 kr.

Koncert søndag den 14. december kl. 19.30 i Hans Egedes Kirke i København (gratis/50 kr.)

Koncert onsdag den 17. december kl. 19.30 på Det Fynske Musikkonservatorium (gratis)

Tidlige Italienske Sonater i Frederiksberg Kirke

mandag, 17. november 2008

På fredag den 21. november kl. 17.00 spiller jeg koncert i Frederiksberg Kirke sammen med Allan Rasmussen, cembalo og Hanna Loftsdottir, cello. Programmet består af noget af mit yndlingsrepertoire, de virtuose tidlige italienske sonater fra 1600 tallet. Så jeg glæder mig rigtig meget til denne koncert. Jeg spiller på to Ganassi instrumenter, som jeg netop har fået hjem fra Nikolaj Ronimus, så de får deres debut på fredag.

Aftenmusik i Frederiksberg Kirke, fredag den 21. november kl. 17.00. Gratis Entre. Program: Sonater af Fontana, Cima, Uccelini, Frescobaldi, Rognon og VanWischel.
Se også: www.frederiksbergkirke.dk

Allehelgens koncerter

torsdag, 30. oktober 2008

På lørdag er det allehelgens aften og det fejres med koncerter over hele landet. Blokfløjten var i barokken blandt andet associeret med død, så der er altid noget at lave ved denne årstid. Hyggeligt, ikke?

Jeg medvirker på lørdag den 1/11 kl. 20.00 ved Holmens Kirkes opførelse af Charpentiers Rekviem. Se www.holmenskirke.dk
Entre: 80 kr.

og ved Trinitatis Kirkes Allehelgens Kantate Gudstjeneste den 2/11 kl. 10.30 hvor vi spiller Bach: Actus Tragicus. Se: www.trinitatiskirke.dk

Samt i Århus Domkirke den 5/11 kl. 17.00 hvor vi spiller Bach: Actus tragicus på jysk grund. Se : www.aarhus-domkirke.dk

Sommeren er slut – efterårets koncerter kommer

onsdag, 17. september 2008

Så er sommeren ovre og efteråret og skoleåret er startet igen. Det har været en sjov sommer med bl.a. opera på Valdemar Slot og koncert i Stockholm.

Nu er efterårets koncerter startet og på onsdag spiller Lady Baroque i Torslunde Kirke kl. 19.30. Programmet bliver med Uccelini, Vivaldi, C.P.E. Bach, Morley, Couperin. Virkelig sjovt og afvekslende repertoire. Koncerten er gratis. se også : www.torslunde.dk

Lady baroque i Frederiksborg Slotskirke

tirsdag, 24. juni 2008

På søndag den 29. juni kl. 17.00 spiller Lady Baroque i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød.

Lady Baroque

Denne gang er vi klar med et helt nyt program. Der bliver triosonater af Uccelini, Vivaldi, C.P.E. Bach og den smukke Apothéose de Corelli af Couperin og et par duetter af Thomas Morley samt en cembalosolo af J.S. Bach.

Koncerten er gratis.
Se også:
www.frederiksborg-slotskirke.dk

To koncerter med Trio NordicBlock i København

søndag, 22. juni 2008

For lidt tid siden var jeg en tur til Helsinki for at spille med de to dygtige finske blokfløjtenister Eero Saunamäki og Anna Lehto i Trio NordicBlock, nu er det så min tur til at få besøg og vi laver to koncerter i København.

Programmet bliver både ny musik af den polske komponist Kazimierz Serocki, Werner Haider, et værk skrevet til trioen af Giorgio Colombo Taccani kaldet “Det stille Hav” og tidlig musik af J.J. Quantz og J.S. Bach.

Koncerterne er:

den 26. juni kl. 17.00 i Simon Peters Kirke, Kastrupvej 155, Amager, 2300 København S

og den 27. juni kl. 17.00 i Gentofte Kirke, Gentoftegade 23, 2820 Gentofte

Koncerterne er gratis.

Danmarksturneen er støttet af:
Den Dansk-Finske Kulturfond
og Nordic Culture Point /Kulturkontakt Nord

Solistklasse

tirsdag, 17. juni 2008

Hurra hurra. Jeg er optaget i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium fra august 2008. Så det bliver til 2 års mere studie for mit vedkommende.

Det har været utroligt nervepirrende at vente på resultatet efter min optagelsesprøve, og jeg blev meget glad da jeg endelig fik brevet. I år har der været usædvanligt mange og exceptionelt kvalificerede ansøgere, så ingen kunne føle sig sikker på en plads.

Jeg glæder mig meget til at starte (dog efter en velfortjent sommerferie) og vil glæde mig til at møde mine medstuderende.

Diplomeksamen

tirsdag, 29. april 2008



Jeg glæder mig utroligt meget til min diplomeksamen den 6. juni kl. 19.30 og håber på at se så mange som muligt til koncerten:-)

Repertoiret skal indeholde så mange stilarter som muligt og strækker sig over 600 år. Fra middelalder til nutidig musik af blandt andre: Vivaldi, Hotteterre, Fontana, Masumoto, Andriessen og Nordstrøm. Eksamen bliver i koncertsalen på Det Fynske Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C. Koncerten er gratis.

Som optakt til eksamen holder jeg et par koncerter:

Den 14. maj kl. 19.30 i Lillerød kirke sammen med Bjarke Mogensen
Lillerød Kirke, Kirkehaven 3, 3450 Allerød. Gratis entre.
Den 20. maj kl. 19.30 Det Fynske Musikkonservatorium spiller jeg en solosoiré.
Gratis entre.

Pictures

fredag, 11. april 2008

To all the Internet Explorer users the last post has been looking weird with oversized pictures. The problem should be solved now.

Have a nice weekend:-)

Trio NordicBlock

lørdag, 5. april 2008

The recorder trio NordicBlock is a constellation consisting of Eero Saunamäki, Finland, Anna Lehto, Finland and me. We just had our premiere this weekend with a concert at the German Church in Helsinki, Finland.

We met 2 years ago at the festival Musica Antiqua in Bolzano, Italy and has since then been working on meeting again and giving concerts. This was the first one and it will be followed allready this summer with two concerts in Copenhagen, Denmark in june. For more information the “Koncertkalender”.

The program we played was a mix of early german music and contemporary. And we even had a premiere in the program. We played Giogio Colombo Taccani: Il mare immobile for three bass recorders in a version written for us. Then we had Kazimerz Serocki, Werner Haider, Kikuko Masumoto and Quantz, Telemann and Bach.

We are really looking forward to play again this summer in Copenhagen. Hope to see as many as posible at the concerts.